København miniguide: What to do, eat and wear

Hej! Mit navn er Celine, og jeg bor til dagligt i København, hvor jeg også er vokset op. Her vil jeg dele nogle få tips til kultur, restauranter og barer i København. Listen kunne være meget længere, men hvis du er her en enkel weekend, så er det et meget godt udgangspunkt. Alle styles fra de danske mærker H2OFagerholt, Rotate og Saks Potts finder du her i netbutikken!

Hvad er bedre end at starte dagen med en god og lækker morgenmad? Her kan jeg anbefale Apotek 57, hvor de laver alt fra bunden - kardemommesnurrene kan varmt anbefales! Derefter kan turen gå videre til Statens Museum for Kunst, som ligger lige ved siden af. Her kan du blive inspireret af gammel og moderne kunst. Ellers kan Ny Carlsberg Glyptotek også anbefales, hvor du kan lade dig inspirere af de smukke omgivelser og den græsk-romerske oldtid. Trænger du til at se noget grønt eller noget natur? Så kan du gå en tur på voldgraven på Kastellet eller tage toget 10-15 min. nord for København, hvor du kan udforske Dyrehaven i Klampenborg, som er en naturpark og skov med 2.000 vilde hjorte. Husk dit praktiske tøj! Regntøj kan være en god idé, da det ofte regner i Danmark. H2OFagerholt mestrer kombinationen mellem active wear og fashion, som både passer til by og natur.

Kastellet: Gl. Hovedvagt, Kastellet 1, 2100 København Ø

Ny Carlsberg Glyptotek: Dantes Plads 7, 1556 København V

Dyrehaven: Dyrehaven, 2930 Klampenborg

Statens Museum for Kunst: Sølvgade 48-50, 1307 København K

Apotek 57: Fredericiagade 57, 1310 København K

Er du i humør til fest og farver, samt gode cocktails? Så har jeg samlet nogle tips til, hvor du kan tage hen. Her har Rotate de perfekte items til en aften i byen.

Gorilla: Flæsketorvet 63, 1711 København V

Babylon: Gyldenløvesgade 24, 1369 København V

Pluto: Borgergade 16, 1300 København K

Noho: Flæsketorvet 28, 1711 København V

Brønnum: August Bournonvilles Passage 1, 1055 København K

Jeg har samlet fem forskellige restauranter med hyggelig stemning og god mad! Her ville jeg ikke have noget imod, at iføre mig Saks Potts skindfrakke, som kan tilføje lidt ekstra til et simpelt outfit.

Safari: Baggesensgade 9, 2200 København N

Barlie: Fredericiagade 78, 1310 København K

Jah Izakaya & Sake Bar: Gasværksvej 21, 1656 København V

Il buco: Njalsgade 19C, 2300 København S

Spaggetharia: Vester Farimagsgade 2, 1606 København V